Generalforsamling 10 marts 2016

Referat af ordinær generalforsamling i Gadeforeningen Fruens Bøge Allé og Gurlis Allé torsdag den 10. marts 2016. Kl. 19:00 på ”Café Den Smilende Kok”.

Til stede Bestyrelsen: Ann May, Kjeld, Sandie, Ditte. Medlemmerne: GA1, GA2, GA4, FBA2, FBA4, FBA11, FBA24, FBA 27, FBA32, FBA41.

  1. Velkomst v/bestyrelsesformand

Ann May byder velkommen. Der er færre fremmødte end tidligere år. Årsagen kan være at indkaldelse er sendt ud pr. mail og ikke omdelt i postkasserne.

  1. Valg af dirigent

Kjeld blev valgt

  1. Valg af referent

Ditte blev valgt

  1. Bestyrelsesformandens beretning

Koordinering af telt aftales med Ann May. Teltet er på Gurlis Alle 1.

  1. Godkendelse af årsregnskab, gennemgang v/ Per Jensen

Regnskabet blev gennemgået.

Posten ”kontant betaling af udlæg” indeholder udgifter til web-hotel og generalforsamling.

Posten ”udlæg betalt via nykredit netbank” indeholder udgifter til telt og julefest

Det foreslås at der fremover kan bruges nogle penge til bestyrelsesmøder og sommerfest. De fremmødte godkender dette forslag.

Det anbefales at foreningen beholder nogle penge i kassen, så der er mulighed for at bruge nogle penge til noget større eller evt. til samarbejdet med kommunen.

Årsregnskabet blev godkendt.

  1. Bestyrelsens informationer og forslag til kommende års aktiviteter

Kommuneplan Dalum område / Å-sti projekt

Bestyrelsen har fulgt med i kommuneplanen og har indgået et høringssvar. Stk. 3.4.3.3. fra kommuneplanen blev gennemgået. Der foreslås boligbyggeri på en del af den gamle papirfabrik. Byggeriet skal have en karakter af lav bebyggelse. 40 meter på hver side af åen holdes fri til natur. Der arbejdes på en kvarterpark – til beboerne og lokalområdet. Byggeriet skal starte sydfra, pga. støjgener fra flisfyret.

Bestyrelsen af lavet et høringssvar, hvori det nævnes at der er nogle tal i kommuneplanen der ikke stemmer overens, samt at vi ønsker at naturen er i fokus. I bestyrelsens høringssvar ønskes der at det stykke langs åen der skal holdes fri for byggeri bliver mere end 40 meter. De fremmødte støtter op om høringssvaret.

Hjertestarter

Gennemgang af muligheder for indkøb af en hjertestarter til vejen. Prisen for opstart vil være 22.000 kr. Der vil dog kunne søges om støtte ved hjerteforeningen i 2017.

Der ønskes ikke at foreningen bruger 22.000 kr. på en hjertestarter. Punktet lukkes og bestyrelsen arbejder derfor ikke mere med dette.

De nærmeste hjertestartere er:

Dalum IF: På gavlen af klubhuset når man kører ind mellem bibliotek og Rema1000. Skabet er låst, ring 112 for at få koden. Tilgængeligt døgnet rundt.

Arbejdernes Landsbank: Dalumvej 52. Opsat i deres 24-timers lobby.

Download appen: Trygfonden hjertestarter. Her kan du altid finde den nærmeste hjertestarter.

Status på forskønnelse

Vi afventer kommunens udspil. Bestyrelsen kan godt være opmærksomme på bedre skiltning. Der er dagligt 30-40 bilister der kører forgæves ned af den blinde hver dag. Dette kan evt. afhjælpes med bedre skiltning.

Det nævnes at der er flere steder der mangler fortov. Dette kan være til gene for gangbesværede, barnevogne mm. Problemet er ikke i den nederste del af Fruens Bøge Alle, da dette alligevel er lukket vej. Problemet er mere omkring sidevejen hvor der ikke er fortov på nogle af siderne.

Status på Fruens Bøge Station

Stephanie Lose fra kommunen melder at der fortsat ikke er noget nyt vedr. lukning af Fruens Bøge Station.

Nyhedsbrev

Der er tidligere sendt en mail ud vedr. åben mailliste. Der er mange der stadig ikke har svaret. Skriv til Shila hvis din mail gerne må fremgå offentligt.

Hjemmeside

Hjemmesiden har fået nyt look. Vi opfordrer alle til at gå ind på hjemmesiden og se den.

Forslag til nye aktiviteter

Der foreslås fastelavnstøndeslagning. Der er dog usikkerhed om hvor mange børn der kan være interesseret, og der er i forvejen mange tilbud til fastelavn i lokalområdet.

Der foreslås rundvisninger i lokalområdet ved evt. Anders W. Bertelsen.

Der tilbydes rundvisning på banearealet ved Pierre.

  1. Indkomne forslag fra foreningens medlemmer, jf. § 6 stk. 4.

Der er ikke indkommet nogle forslag.

  1. Kontingent fastsættelse.

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent på kr. 200,00.

De 200,00 kr. fastsættes.

  1. Valg af ny bestyrelse, if. § 4 stk 3

På valg er : Ann May Skouw Valeur (modtager genvalg)

Sandie Olesen (modtager ikke genvalg)

Claus Hansen (modtager ikke genvalg).

Ann Way blev genvalgt

Per Jensen (tidligere revisor) er valgt som kasserer

Ditte Bacher Kristensen er valgt til bestyrelsen

  1. Valg af suppleant, jf. § 4, stk. 1

På valg er Ditte Bacher Kristensen (modtager genvalg)

Da Ditte er valgt til bestyrelsen, skal der vælges en anden.

Ib fra FBA 24 er valgt som suppleant.

  1. Valg af revisor

På valg er Per Jensen (modtager genvalg).

Da Per er valgt som kasserer, skal der vælges en anden.

Tidligere kasserer Claus Hansen er valgt som revisor.

  1. Eventuelt

Nyt festudvalg til Gadefesten, den 20. august 2016:

Janne fra FBA41 og Annette fra GA-2.

Parkering på vejen: det er godt at der er kommet parkeringsskilt op ved arrangementer. Men der ønskes at parkeringsforbuddet også fortsætter efter sidevejen.

Dette indlæg blev udgivet i Generalforsamling- referat. Bogmærk permalinket.